lørdag den 25. juli 2009

Sheltiedag 2009

I dag gik turen til Helsingør og til Sheltiedag.
Vi var på sheltiedagen for første gang for 3 år siden hvor vi stadig var på overvejelsesstadiet: "Skal, skal ikke have en sheltie" og det var klart denne dag der væltede os over på "SKAL helt klart have en sheltie"

Der er bare rigtig god stemning, det er afslappet og hyggeligt og så får man masser af tid til at snakke med folk som vores allesammens yndlingsemne: vores hunde.


Vores udstyr i form af en hvalpegård og et tæppe at sidde på var noget beskedent ved siden af alle de store telte


Alligevel var jeg dog lidt nervøs her til morgen. Allister skulle nemlig udstilles for allerførste gang, og træningen i dagene op til havde det været så som så med succesen.

Heldigvis var Christine og Karin fra Kennel Ahl, så søde at guide og hjælpe mig. Vi var den eneste han-baby i vores klasse, så jeg marcherede pænt ind på banen med Allister som nummer 1, helt alene og uden nogen erfaring.

Min nervøsitet blev dog gjort til skamme. Allister opførte sig rigtig pænt og dommeren var rigtig sød og meget kærlig overfor alle hundene han bedømte. Det kunne være gået meget meget værre.

Her er videoen fra vores tid i ringen:

http://www.youtube.com/watch?v=w79KvP2bLQ4

Allister blev BIM i babyklassen, og titlen som BIR gik til hans 3 uger yngre og vidunderlige halvsøster Saschia.

Her er Allister med sin flotte pokal:




Det var også dejligt at møde Allisters far Krispin i levende live. Han er da bare noget af det kæreste jeg længe har mødt!!!

Her er far og søn:


Kom ikke og sig at vi ikke ligner hinanden:


Mange tak for en god dag, fuld af gode oplevelser, vi glæder os allerede til næste år!!

onsdag den 22. juli 2009

Tillykke Elliott

D. 22/7/09

I dag er det Ellies fødselsdag HURRA HURRA HURRA!

Min Elliemand har fødselsdag i dag og fylder hele 3 år! Min store dreng!

Her til morgen blev han fejret og fik lov at sidde med til bords!
I eftermiddags var vi en tur i parken. Der var der en lille sød tæve som var rigtig højløbsk og Elliott var overbevist om at hans gave var et lille fødselsdagsknald! UPS! Heldigvis fik jeg tøjlet drengen og fik ham med hjem!

I aften kommer der gæster til fødselsdagsmiddag, og kagemand! Intet mindre for Elliott!

Traditionen tro skulle Elliott iføres fødselsdagshatten til et kort billede. Men efter 3 år har han nu forliget sig med den, og beholdt den på under hele ceremonien. Elliott fik lidt mundgodt at pakke op, men den bedste gave han har fået i år er sin lillebror Allister :)











søndag den 12. juli 2009

Allister i billeder

Hold da op hvor er der meget at se til når man har fået hvalp i huset. Jeg tænkte jo: "Ihh hvor bliver der meget at skrive om på bloggen når jeg får Allister hjem, og ja der er sket masser af sjove ting, men tiden til at sætte sig og skrive det ned har været alt for knap. Heldigvis er vidunderet i form af et kamera opfundet, og den lille gavtyvs gøren og laden i de sidste ugers tid hvor jeg ikke her skrevet, er veldokumenteret.

Allister i billeder, 8 - 15 uger:




Elliott og Allister, et par dage efter Allisters hjemkomst!



Her er det første gang Elliott og Allister leger sammen. De havde brug for lidt hjælp til at komme igang, men siden har de selv fundet ud af det, og leger hele tiden! :)



En af Allisters første ture i parken, han har set sit snit til at løbe med Elliotts snor.



"Det bliver over mit lig at du får den tilbage"



"Her kommer jeg!" Allister fræk og frisk på sit nye liv i byen!



Overrumplende dag i parken da vi blev overfaldet af 2 skoleklasser. Pigerne hvinede, og skulle allesammen røre den lille bløde hvalp. Allister tog det i stiv pote!



"Jeg er en gadedreng, og man kan se det på mig!"




Man bliver træt efter sådan en grillaften i gården. Godt man kan sove på mors skød.




Allisters første tur til stranden.


Her filosoferer han med storebror og kigger ud over det store hav!



Allisters første tur i dyrehaven.


Masser af træstammer og skovbund der skulle inspiceres. Allister så også heste for første gang.


Her møder Allister lille Solveig på 1 år. Solveig var helt vild med ham, og legede "Tag næsen" med ham, hvor hun tog rundt om hans snude. Sådan leger man jo med mor og far :)


Her deler Solveig glad sin pære med Allister. Allister har i mellemtiden fået sin poncho på.


"Storebror er den bedste i verden!" de to drenge er til min store lykke blevet helt uadskillelige, og det er et helt særligt bånd de har knyttet til hinanden! <3


"Jeg kan også ligne en lille engel, selvom jeg er en slyngel!"