En hvalp i huset

Pyha! Omsider et lille pusterum med tid til at opdatere på bloggen.

Allister har nu været hos os i små 2 uger, og alt går bare forrygende. Han er en total drømmehvalp.

Ham og Elliott er som pyt og pande og kan næsten ikke skilles ad når de skal have alenetid hver for sig. Elliott elsker bare sin nye lillebror. Det har været en sjov udvikling at følge deres forhold fra dag 1, hvor de nøjedes med at gå lidt rundt om hinanden, til det udviklede sig til et par puf med poten, og til i dag hvor de farer rundt i huset som skudt ud af en kanon og leger. Det går virkelig vildt for sig.

Allister er det jeg vil kalde en KLOG hvalp! Han opfinder de særeste ting, og er enormt hurtig til at lære. Min seng var for høj til at han kunne springe op i den selv, da han ankom som 8 uger gammel. Dette var han noget utilfreds med. En af de første aftener her hos os, kunne jeg pludselig ikke finde ham. Da jeg kom ind i mit soveværelse sad drengen noget så nydeligt og tronede oppe i sengen. Han havde samlet et lagn sammen på gulvet. Slæbt det op oven på Elliotts sækkepude, og så en pude ovenpå til! Sådan laver man da bare sin egen trappe. Ovenpå "trappen" lå min ene mokasin, som han udentvivl havde tabt i processen i at få den med op i sengen. Smarte dreng!

Billeder fra Allisters første tur i parken

I fredags skulle min bror så holde fest, og der kom en masse fremmede i huset. Aldrig har jeg set så mange 20årige mænd falde i svime på samme tid. "Hvor er den nice den lille hund!!" "Den er awsome!"

Der blev nusset og krammet på begge hundene, og ingen af dem kom i seng før kl 4. To små party dogs :)

Allister er alt i alt faldet rigtig godt til, og klarer sig bare flot på alle punkter. I øjeblikket er vi ude og møde verden, og alle dens nye farlige ting hver dag, og han tager det hele i stiv pote :)

Er det mon merle-genet der skinner igennem med de blå øjne, eller bare hvalpet naivitet? :)

Hundeklubben Lyngbys Klubmesterskab

I går var Elliott og jeg til vores første konkurrence i agility! Nervepirrende og rigtig rigtig sjovt.
Det var vores klub Hundeklubben Lyngby der afholdt klubmesterskab i agility og rally. Vejret var heldigvis godt, og det hele var linet meget afslappet op, med toastbod, kager og en masse glade hunde.

Som begyndere skulle vi på til allersidst, så vi fik siddet et par timer og hyggesnakket og kigget på de øvede løbe. Den øvede bane var rimelig svær, og først tænkte man "godt det ikke er mig", men efter at have set en 10-15 gennemløb, var man alligevel lidt frisk og tænkte: "Gad vide om jeg ikke godt kunne klare den"

Sunsanne som er ejer af en lille fræk Jack Russel terrier ved navn Toby, fik så meget blod på tanden at hun kastede sig ud i den øvede bane, med vores instruktørs hund Cookie! Og det gjorde hun bare rigtig godt!

Så kom turen endelig til begynderne, og der var da lidt nerver på. Banen virkede umiddelbart nem, men jeg vidste at Elliott og jeg nok ville få problemer ved slalommen, for det har vi haft de sidste træningsgange. Vi skulle heldigvis ikke på som de første i vores klasse, så vi kunne lige sunde os lidt inden det blev vores tur. Vi fik 2 gennemløb hver.

Første gennemløb gik rigtig godt. Han missede et felt da han skulle ned af balancebommen, og vi fik en værging ved slalommen som forventet. Men ingen disk til os, og vi kom da også ind på en udemærket tid!

Andet gennemløb sprang han igen over feltet, og da vi nåede til en halvmåneformet tunnel tøvede han meget længe ved indgangen og vi mistede rigtig meget tid :(
Slalommen gik endnu værre denne gang, så jeg var gladest for mit første løb.

Alt i alt kom vi ind på en 6. plads ud af ni hunde i begynderklassen. Det var jeg rigtig glad for! Flot klaret af mig og Elliott. De fejl vi lavede var nogle jeg havde forventet, og er noget vi skal øve mere i fremtiden. FELTER og slalom.

Alt i alt en rigtig god dag der har givet mig blod på tanden til at melde mig til nogen flere stævner.

Susanne med lille frække Toby vandt i øvrigt vores klasse og blev begynder-klubmester! Virkelig flot klaret af ham, som var den lille hund der aldrig kunne sidde stille på intro-holdet :)

PS: Desværre ingen billeder fra klubmesterskabet, men tilgengæld fik jeg endelig uploadet dem fra Ribe, i det forgående indlæg!

Landsholdssamling i Ribe

I går drog min far, Elliott og jeg hele vejen til Ribe. Vi skulle selvfølgelig møde Louise og se på hvalpe, men uderover det holdt de i denne weekend anden landsholdssamling i agility. Så det skulle vi naturligvis også kigge på, og nyde de dygtige hunde.

Efter en 3 timers køretur nåede vi frem til Ribe Hundevenners område. Her var Louise i fuld gang med at præsentere hvalpene for en masse beundrere. Hvalpene havde desuden fået halsbånd og snore på, pigerne i lyserød og drengene i blå. Allister syntes bestemt at det var irriterende at man ikke kunne løbe hvorhen man ville.

Elliott var totalt ligeglad med hvalpene :) Han syntes at alle de voksne hunde på banerne (især border collierne, Elliott elsker bordere) var meget mere interessante. Men han fik da snuset lidt til Allister og skrabet lidt i jorden, for at vise hvis mor det var Allister beslaglagde.

Ikke om jeg kunne få drengene til at så meget som kigge på hinanden. Gad vide om de nogensinde bliver venner? :)

Det blæste meget, så hvalpegården var sat op inde i klubhusets køkken. Da deltagerne skulle have frokost, gik jeg ind til hvalpegården mens min far gik rundt med Elliott ude på de store arealer, så han kunne hilse på hunde og løbe i pausen.

Inde ved hvalpegården hilste jeg på Kristina og Kristian som skal have Allisters tvillinge søster. Hun skal hedde Sally.

Her ligger Sally, bagved søster Dahlí og Bror Dahlco. Allister er gået omkuld inde bagerst ved væggen.

Pludselig kom der en dame over til mig og sagde:

"Øhh jeg tror lige at du skal have fat i din hund, han drøner lidt forvirret rundt inde i spisesalen"
"Min hund? Det kan ikke passe, han er med min far udenfor!"

Det var Elliott så ikke mere, han var stukket af for at finde sin mor. Lidt pinligt syntes moderen her.

Så måtte jeg jo hellere ud og underholde Elliott lidt. Udenfor hilste vi på Lene og hendes dejlige hvalp Qato. Jeg havde siden Qato var 5 måneder beundret ham på opdrætterens hjemmeside, og han er bestemt kun blevet flottere med alderen. Senere fik jeg også lov at hilse på Lenes Toxy.

Efter frokost skulle deltagerne have det sidste gennemløb. Det var en rigtig svær bane, med lange tunneler og mange fremadsendelser. Men de klarede det flot.

Så måtte vi ind og sige farvel til hvalpene og Allister inden vi vendte snuderne mod København. Han er bare en dejlig tillidsfuld hvalp, og jeg glæder mig rigtig meget til om en uge.
Tirsdag d. 26. sætter vi os igen i bilen mod Ribe, og denne gang skal Allister med hjem til København!

Jeg vandt Allisters hjerte med mine indianermokasiner med frynser. De var lige sagen at bide i! Louise har allerede advaret os om at dette kuld har en særlig forkærlighed for sko. Så afvejen med skoene inden tirsdag!!

Mit Lys i Horisonten

På en trist aften som denne, besluttede jeg mig endelig for at poste min lille "Hyldest Video" til Elliott. Det var meningen at den skulle laves med billeder fra hele hans liv, men da vi nåede til 12 uger, havde jeg brugt så mange billeder at musikken var slut. Så der må komme en fortsættelse

Elliott er opkaldt efter dragen Elliott og disnyes film fra 1977.

I filmen møder den forældreløse dreng Peter, en stor venlig drage ved navn Elliott. Han kan gøre sig usynlig og får på den måde Peter ud i en hel masse ballade, fordi Peter får skylden for Elliotts unoder. Ikke desto mindre elsker de hinanden, og Elliott roder bod på det ved at hjælpe Peter med at stikke af fra sin onde adoptivfamilie, og finde et nyt kærligt hjem til ham hos den smukke Nora, og hendes far i byens fyrtårn. Til sidst forlader Elliott Peter, for nu skal han ud og finde et andet barn at hjælpe.

På samme måde blev Elliott min redning, da han flyttede ind i 2006. Han har hjulpet mig ubeskriveligt her i tilværelsen, og jeg er overbevist om at den dag han bliver gammel (Meget gammel, mindst hundrede millioner år) så har jeg det godt og har fået min egen familie, og så må Elliott drage videre i det næste liv og hjælpe et andet barn.

Videoen er med titelsangen fra Peter og Dragen. "Jeg er dit lys i horisonten".

Elliott du er mit lys i horisonten!!!

Dyrehaven

Nu er det igen blevet sæson for at tage i Dyrehaven, og Elliott og jeg har derfor været på et par dejlige oplevelsesrige ture derude!

Elliott bliver også (I en alder af snart 3 år) rigtig velsocialiseret, da vi bliver nødt til at gå ind på bakken et smut når vi er derude. Hans mor har nemlig opdaget en stand der sælger italiensk is!!! Fristelsen er alt for stor. Så der er blevet klappet, aet, og kigget lidt på larmende forlystelser. Elliott tager alt i stiv arm, selv i en larmende forlystelsespark - BORTSET fra ballonstandene. Han HADER balloner. Næstefter postbuddet og støvsugeren, er balloner hans værste dødsfjende.

Skoven er jo også fantastisk smuk og lige sprunget ud, og det er en fornøjelse at gå og kigge derude.

Senest var jeg afsted med mine 2 drenge på min og min kærestes 2 årsdag:

-Og hvad søren! Elliemanden, i JULEMANDENS stol inde på bakken!?

Man skal høre sandheden fra børn og fulde folk...

I dag da Elliott og jeg var på vores sædvanlige gåtur i vores lokale park, kom der en børnehave, eller ihvertfald lille skoleklasse gående igennem parken. Da de passerer os er der en lille dreng der peger på Elliott og siger:

"Se der går en Lassie-hund!! Ved I hvad?? Den Lassie-hund er ALTID her i parken. Ham og pigen bor nok her i parken"

Tja hvad kan jeg sige? Nogengange har jeg det også sådan ;)

Dogdaning begyndere!

I onsdags var vi jo til vores første lektion i dogdancing. Jeg kunne godt mærke at vi havede misset den første træning i påskeferien, for vi blev, fluks vi kom, kastet ud i en hel rutine af tricks, som vi ikke var hundrede procent sikre i allesammen.

Træningen gik dog vældig godt, sålænge jeg ikke lod mine ambitioner gå ud over Elliott og pressede ham for meget.

To af trickene havde vi dog problemer med at indlære. Det ene var "Buk" som i playbow. Det er Elliott ellers fantastisk til når han vil lege, eller har ondt i maven, men om jeg kunne få ham til at gøre det så jeg kunne klikke ham for det? Næh nej. Han lagde glad sin numse ned og dækkede hver gang.

Det andet trick vi havde problemer med var "Sid pænt" hvor Elliott skal balancere pænt på sin numse med poterne oppe. Dét havde han altså ikke balance til, men vi fik lavet en ordning hvor han holdt med begge poter om min arm når han sad.

I denne uge har vi trænet flittigt, selvom jeg synes det kniber med Elliotts koncentration engang i mellem. Nogengange har jeg det som om han giver mig fingeren når vi skal træne ;)

Nu må vi øve lidt mere i aften, og så håber jeg det går godt til træning i morgen.

I denne uge har vi øvet:

Plads på venstre side (Plads)
Plads på højre side (Heel)
Omvendt plads på venstre side (Follow)
Omvendt plads på højre side (Follow)
Dreje rundt om sig selv med ur (Twist)
Dreje rundt om sig selv mod ur (Turn)
Rundt om mig med ur (Rundt)
Rundt om mig mod ur (Cirkel)
Bukke (Buk)
Sidde pænt (Pænt)
Stille sig med fronten mod mig (Front)

Hjemme fra påskeferie

Så er vi kommet hjem fra en dejlig påskeferie i Sverige.
Elliott har nydt det, og vejret har været skønt!
Han bliver altid lidt af en vildhund når vi er deroppe, han kan løbe rundt i skovene, og går uden snor på, og så 'glemmer' han nogengange lidt at lystre.

Jeg havde dog en dejlig oplevelse da vi var ude og aftentisse. Jeg hørte noget rummensteren i buskene, og jeg kunne bare se stjerne i Elliotts øjne da vi begge fik øje på en kæmpe elg der listede rundt. Elliott var lige på vej til at springe, da jeg rungede et højt "BLIV" og det dygtige dydsmynster blev stående!! (Det havde jeg IKKE regnet med!) Dygtig dreng.

Elliott har i løbet af ferien også fået et nyt kælenavn: Ordensmagten. Han kommer nemlig styrtende hver gang der sker noget andet end normalen og bjæffer alvorligt, som om han spørger: "Hvad sker der her??? Har I tilladelse???"
Måske hans næste hundetegn skal være en lille sherifstjerne?

Billederne må jeg få uploaded i morgen.

I morgen skal vi desuden også til vores første træningstime i dogdancing!! (vi missede første træning pga. påskeferien, men vi har øvet flittigt!)
Det glæder vi os begge meget til. Så mere om det i morgen når vi kommer hjem.

Forsinket glædelig påske til alle!

Årets første sommerdag

I går da vi stod op skinnede solen!! Himlen var skyfri, vejret var helt perfekt, og min bror forslog om ikke vi skulle køre en tur op ad strandvejen i det gode vejr. Evt. op til Helsingør og have en is?

Den var både Elliott og jeg med på, så min bror, far og jeg, iførte os sommerjakker og solbriller og så satte vi os ellers i bilen og tog af sted.

Vi cruisede op ad strandvejen med rockmusik i højtalerne, soltaget åbent, og kunne kigge ud på de dejlige blå bølger.

"Det er årets første sommerdag" blev min bror ved med at sige.

Da vi nåede Helsingør, fandt vi en parkeringsplads og steg ud af bilen. Det var alligevel en smule småkoldt udenfor den gode varme bil. Vi gik op på hovedgaden, og der var ikke gået 5 minutter før sommeren var forbi.

Det begyndte at hagle!! Haglen og sneen stod ned i stride strømme! Nu blev solbriller til snebriller, og alle butikkerne fór udenfor for at hente deres vare og skilte indenfor. Vi søgte ly i en Isenkram.

Det blev vejret dog ikke meget bedre af, og far forslog om vi ikke skulle tage hjem. Men fandme nej, nu var vi kørt helt til Helsingør for den brostrædeis, og så skulle vi også have den! Heldigvis var der åbent, og vi bestilte hver især en stor is, med flødeskum og det hele. Elliott så længselsfuldt til, da isene blev rakt over disken. På væggen hang et billede af to store hunde, der guffede en kæmpe is i sig, udenfor butikken, og det kunne jeg ikke lade være med at kommentere.

"Nej Elliott, se de hunde spiser is! Men du får altså ikke nogen!"

Så kom den søde svenske ismutter Elliott til undsætning: "Jamen jeg har da en vaffel han gerne må få" Elliotts øjne lyste, og iæsr da ismutter proppede lidt flødeskum i vaffelen!!! Nu skulle det smage.

Da vi kom ud, var solen tilbage, og vejret var fantastisk igen. Elliott og jeg fandt en solrig bænk hvor vi kunne nyde vores is, mens de andre gik i "Den spanske vinbutik"

Isen smagte herligt, men aldrig har jeg dog set nogen nyde sin vaffelis så meget som Elliott, han smaskede og gumlede indtil han havde vaffel og flødeskum i hele pelsen. Vi fik mange sjove kommentarer og blikke.

Nu forsvant solen lige så brat som den var kommet, og sneen begyndte at vælte ned igen. Vinden blæste, og folk fór igen i ly i butikker og under halvtage.

Vi skyndte os tilbage til bilen, hvor Elliott og jeg fik et tæppe at sidde under. (Elliott fik også pænt udleveret en serviet til skægget, inden vi kom ind i bilen)

Hjem kørte vi.

Dét var årets første sommerdag :)

Kærlighed til sheltier

Dagen startede som en ufattelig kedelig søndag for både Elliott og jeg. Elliott kunne ikke komme med ud og løbe som han plejer, og det var han så sur over at han stillede sig op foran døren og hylede som en ulv, for at samle flokken igen.

Senere besluttede vi os, på trods af "holdes i ro" løftet til dyrlægen, at tage en lille tur i skoven. Elliott var ved at være ude af sig selv af uafbrændt energi.

Så vi gik ud i Charlottenlund skov, hvor Elliott fik lov at brænde lidt (forsigtigt) krudt af.

Her mødte vi til vores store glæde en dejlig sheltiepige ved navn Dina. Der er næsten ingen sheltier i dette område, så det var rigtig dejligt at møde en!






Elliott fandt det uden tvivl også helt skønt! På trods af at damen var stereliseret, var han helt vildt glad for hende, og de gik rundt og hyggede sig rigtig godt sammen.

Elliott er normalt en meget reserveret hund, både overfor mennesker og dyr. Det tager lang tid for ham at se andre an, og give dem sin tillid. På trods af det, har jeg på det seneste oplevet, at han har en meget bedre "connection" med andre sheltier, end med andre racer. Han elsker at løbe rundt og lege med dem, og føler sig slet ikke usikker. Det er lidt sjovt.

Det har sikkert ikke noget med racen i sig selv at gøre, men derimod at andre sheltier har det samme sind og temperament som ham selv. De farer som regl heller ikke lige op i hovedet på ham, som mange andre hunde ville, og andre sheltier udsender de samme signaler som ham selv.

De så virkelig søde ud sammen, og mit hjerte smelter altså helt når jeg ser sådan et sheltiepar. De havde slet ikke tid til at blive fotograferet, men jeg fik da et par billeder!

En slået skulder, og forår!

Åh nej, åh nej, åh nej!

Elliott begyndte at halte mandag aften. Først gik han bare lidt skævt, men ved sengetid var den helt gal, og vi besluttede at gå til dyrlægen næste dag.

Dyrlægen følte og følte på lillemanden, som, under mine egne undersøgelser, ikke havde vist tegn på smerte i pote eller ben. Dyrlægen fandt så ud af at det var skulderen den var gal med! Elliott fik udskrevet noget smertesillende, og så fik vi ellers den hårde besked:
Elliott skal holdes i ro i 14 dage. 14 DAGE? Han er en sheltie?! Han har krudt i numsen! Nul løben uden snor, nul agility.

Meget slukøret gik mor her hjemad, ved tanken om 14 dage med en understimuleret sheltie. Og allerede om aftenen gik Elliott på væggene!

Nu har vi allerede nået torsdag, og det er godt nok ikke let at holde ham i ro. Men vejret har været godt, og vi har derfor kunne gå en masse små ture, og sidde lidt nede i gården. Elliott ser bestemt ingen grund til at han ikke må løbe og lege som han plejer, så i det mindste har han ikke smerter mere.

I dag var vi på en rigtig forårstur i parken og snuse til krokusser og grønt græs.

Så selvom Elliott er ved at blive tosset over ikke at måtte løbe og springe, kan vi da glæde os over at foråret er kommet :)

Velkommen til min blog

Hej alle

Velkommen til min nye blog.
Her vil I komme til at læse om min sheltie Elliotts og min hverdag.
Om vores agility træning, dogdancing træning, hverdags hygge og ellers generelt om min store interesse for hunde og sheltier i særdeleshed.

Og ellers kommer I sikkert til at kunne nyde en masse dejlige billeder af Elliott.
Han er registeret i DKK og købt hos Kennel Enghavens, så hans fulde navn er egentlig:
Enghaven's Lucky Destiny Elliott

Men lad os for nemheds skyld nøjes med Elliott :)