Såret soldat!

Elliott har været i kamp, og er blevet såret!

Et møde med en border collie gik i går aftes grueligt galt for min lille Elliott, haps og så havde han fået en fin bordertands piercing i læben, plus et rigtig fedt ar henover snuden, så nu får han bare rigtig meget street cred i Hellerups gader.

Godt man har en veninde der kan agere husdyrlæge via telefonen, når mor her ringer og hysterisk fortæller at hendes lille trolder er blevet bidt.

Elliott tog det i stiv pote. Han kom til dr. dyr her til morgen og blev tjekket, og vi fik noget recept på antibiotika.

Her er min sårede soldat:



En anden lille soldat der har været udsat for noget ganske skrækkeligt (synes han selv) er Allister.
Vi havde tid hos dyrlægen i eftermiddag til en kemisk kastration, og det var absolut ikke noget der faldt i god jord.
Allister har været utroligt påvirket af forårets fornemmelser, og dejlige tæver og irriterende hanhunde har sendt hans stressniveau skyhigh.
Jeg ser ingen grund til at kastrere ham hvis det ingen effekt har på hans stressniveau (eller endnu værre, at det forværre det,) derfor prøver vi nu den kemiske.

Jeg skal begynde til træning med Allister hos Dansk Dyreinstitut på tirsdag, så det glæder vi os til. Håber at vi begge kan holde hovedet koldt, og at han ikke stresser for meget til at være på holdet.

Det er ikke nemt at være ejer til en stressbombe som Allister :( Nogle dage er jeg altså lige ved at give op.

Vi leder stadig efter en agility klub, der har en plads på et øvet hold efter sommerferien. Vi har fundet noget soft-agility i Ballerup, men hverken Elliott eller jeg er særlig soft, når det kommer til Agility, så vi håber at finde noget "rigtigt".

Det var alt for nu.

Suk hjerte, Brist ikke...

Wow, der har nu været meget meget stille fra os på hundefronten i en rum tid.

Kun et par billeder og kommentarer hist og her er det blevet til på bloggen i løbet af det sidste halve år.

Der er sket mange turbulente ting i min tilværelse i løbet af det sidste halve år, ja faktisk i løbet af det sidste år.

Jeg er først nu ved at være på fode igen og komme tilbage til en normal tilværelse. Hundetræning og ambitioner har desværre været en af de ting der er blevet skåret ned til et minimum pga. mangel på overskud og engagement. Mine dejlige drenge har været en stor støtte i hverdagen med lange ture og en del træning med klikker og masser af guffer, men desværre har en lang inaktiv periode gjort at Elliott og jeg har måtte melde fra vores dogdancing hold og er blevet sat af vores agilityhold også :(

Så vi tager hul på sommeren med en hel træningsblank kalender.

Nemmere har det ikke gjort det, at vores kære lillebror Allister, der fyldte et år i Marts, har lidt en del under stress, angst og usikkerhed i bylivet. I perioder har han haft det så dårligt at han har gøet panisk af alt hvad der bevægede sig, lige fra biler, busser, cykler, til mennesker og plasticposer. I disse perioder har vi været så langt nede at jeg på et seriøst plan har overvejet om det kunne blive en realitet at måtte finde et andet og mere miljømæssigt egnet hjem til ham ude på landet.

Vi har dog heldigvis arbejdet og arbejdet, og haft tilbagefald og så arbejdet noget mere, så meget at jeg i dag føler at det er skåret helt ned til et minimum (hvor puberteten i øjeblikket også har en del at skulle have sagt. Hold da op han er strid). Dette har således været vores fokus og sat lysten til udstilling og træning helt på standby :(

Nu står sommeren lige for døren, og vi har en dejlig lang hundevenlig ferie i sommerhuset i Sverige planlagt :) Der skal ikke andet end råhygges, svømme i søen, lege i skoven og måske løbe lidt agility på vores små haveforhindringer.

Jeg søger lige nu med lys og lygte efter et sted at træne agility efter sommerferien, hvor der ikke er håbløst lange ventelister, så hvis der er nogen, der kender nogen, der kender nogen...... Så sig endelig til.

Nu glæder vi os forløbig til sheltiedagen igen i år :)

På gensyn snarligst

Inger