Et par stille efterårsbilleder fra os

Lang tid siden

Det var den sommer!
Nu er efteråret kommet os i møde, og der er blevet tid til at skrive lidt på bloggen igen.
Der har været nok at se til hele sommeren, så jeg har ikke været god til at opdatere herinde.

Det har været meget stille og roligt hjemme hos os i de sidste par måneder. Allister er jo blevet kørt ind i de daglige rutiner, og nu hvor det vigtigste af hans socicalisering er på plads, er vi gået igang med problemløsningen. Han er nemlig noget at en bisse-hvalp, og dette kommer desværre rigtig meget til udtryk når vi går tur på gaden. Når han bliver det mindste utryg ved noget (En bil, en cykel, en knallert, en kuffert, en rollator - you name it) farer han op og gør helt ustoppeligt. Denne adfærd har desværre ført til nogle uheldige episoder, da folk bliver bange/ sure /irriterede. Det er også langt sværere at få folk til at hilse på Allister for at afmystificere den pågældende ting han er bange for, og gøre ham tryg.
Nogle dage gør han på hele turen, andre dage gør han næsten ikke.
Så dét arbejder vi meget på i øjeblikket.

Udover det er han en lille drømmefyr. Han er virkelig god til at tage kontakt til mig, og holde kontakten. Mange af situationerne kan jeg aflede ham, fordi han er så god at være i kontakt med.

Vi er begyndt på et hvalpehold, som både Allister og jeg er meget glad for. Der træner vi også rigtig meget kontakt og kropssprog, som begge er to meget essentielle ting for Allister og hans træning.
Jeg har ikke gået på hvalpehold med Elliott, så jeg skulle lige vende mig til at der hele tiden kommer en træner og kigger en over ryggen og retter på en. Når man bruger meget tid på hundetræning og adfærd, får man nok lidt den der "kan selv, vil selv" attitude, så det er vigtigt at komme til den slags træning med et åbent sind. God træning for mig ;)

Elliott er startet på Agilityen igen efter en lang sommerpause. Han er lykkelig på banen, og nyder virkelig at komme ud og løbe agility igen. Elliott elsker fart over feltet (apropos felter, dem arbejder vi på), og jeg kan virkelig se at alt den stillestående dogdancing træning har kedet ham.

Endnu en ting hvor Allister og Elliott er totalt modsætninger: Elliott vil bruge benene, Allister vil bruge hovedet! Jeg håber derfor at Allister vil hoppe mere begejstret med på HTM vognen end Elliott har gjort. Mere om det senere.

Min lille sorte slyngel (hvem andre end Allister) har også været i fuld narkose for første gang :( De to øverste hjørnetænder ville bare ikke ud, så der var intet andet for end at sende ham til doktor dyr! Jeg arbejder på min lokale dyreklinik, så jeg gik rundt dernede mens han lå på briksen. Var ellers sikker på at jeg kunne holde ud at se på under hele procedureren, men da der pludselig blev problemer med ilten (tror jeg at det var) og kanylen røg ud af benet på ham, og blodet flød, der smuttede mor altså ud og lavede noget andet!!

Han klarede det dog fint, og var hurtigt oppe på dubberne igen, og kunne gø hele vejen hjem. Så kender man sin Allister :)

Her kommer et par opdaterede billeder af den langbenede teenager:

Sheltiedag 2009

I dag gik turen til Helsingør og til Sheltiedag.
Vi var på sheltiedagen for første gang for 3 år siden hvor vi stadig var på overvejelsesstadiet: "Skal, skal ikke have en sheltie" og det var klart denne dag der væltede os over på "SKAL helt klart have en sheltie"

Der er bare rigtig god stemning, det er afslappet og hyggeligt og så får man masser af tid til at snakke med folk som vores allesammens yndlingsemne: vores hunde.


Vores udstyr i form af en hvalpegård og et tæppe at sidde på var noget beskedent ved siden af alle de store telte


Alligevel var jeg dog lidt nervøs her til morgen. Allister skulle nemlig udstilles for allerførste gang, og træningen i dagene op til havde det været så som så med succesen.

Heldigvis var Christine og Karin fra Kennel Ahl, så søde at guide og hjælpe mig. Vi var den eneste han-baby i vores klasse, så jeg marcherede pænt ind på banen med Allister som nummer 1, helt alene og uden nogen erfaring.

Min nervøsitet blev dog gjort til skamme. Allister opførte sig rigtig pænt og dommeren var rigtig sød og meget kærlig overfor alle hundene han bedømte. Det kunne være gået meget meget værre.

Her er videoen fra vores tid i ringen:

http://www.youtube.com/watch?v=w79KvP2bLQ4

Allister blev BIM i babyklassen, og titlen som BIR gik til hans 3 uger yngre og vidunderlige halvsøster Saschia.

Her er Allister med sin flotte pokal:




Det var også dejligt at møde Allisters far Krispin i levende live. Han er da bare noget af det kæreste jeg længe har mødt!!!

Her er far og søn:

Kom ikke og sig at vi ikke ligner hinanden:

Mange tak for en god dag, fuld af gode oplevelser, vi glæder os allerede til næste år!!

Tillykke Elliott

D. 22/7/09

I dag er det Ellies fødselsdag HURRA HURRA HURRA!

Min Elliemand har fødselsdag i dag og fylder hele 3 år! Min store dreng!

Her til morgen blev han fejret og fik lov at sidde med til bords!
I eftermiddags var vi en tur i parken. Der var der en lille sød tæve som var rigtig højløbsk og Elliott var overbevist om at hans gave var et lille fødselsdagsknald! UPS! Heldigvis fik jeg tøjlet drengen og fik ham med hjem!

I aften kommer der gæster til fødselsdagsmiddag, og kagemand! Intet mindre for Elliott!

Traditionen tro skulle Elliott iføres fødselsdagshatten til et kort billede. Men efter 3 år har han nu forliget sig med den, og beholdt den på under hele ceremonien. Elliott fik lidt mundgodt at pakke op, men den bedste gave han har fået i år er sin lillebror Allister :)

Allister i billeder

Hold da op hvor er der meget at se til når man har fået hvalp i huset. Jeg tænkte jo: "Ihh hvor bliver der meget at skrive om på bloggen når jeg får Allister hjem, og ja der er sket masser af sjove ting, men tiden til at sætte sig og skrive det ned har været alt for knap. Heldigvis er vidunderet i form af et kamera opfundet, og den lille gavtyvs gøren og laden i de sidste ugers tid hvor jeg ikke her skrevet, er veldokumenteret.

Allister i billeder, 8 - 15 uger:




Elliott og Allister, et par dage efter Allisters hjemkomst!



Her er det første gang Elliott og Allister leger sammen. De havde brug for lidt hjælp til at komme igang, men siden har de selv fundet ud af det, og leger hele tiden! :)



En af Allisters første ture i parken, han har set sit snit til at løbe med Elliotts snor.



"Det bliver over mit lig at du får den tilbage"



"Her kommer jeg!" Allister fræk og frisk på sit nye liv i byen!



Overrumplende dag i parken da vi blev overfaldet af 2 skoleklasser. Pigerne hvinede, og skulle allesammen røre den lille bløde hvalp. Allister tog det i stiv pote!



"Jeg er en gadedreng, og man kan se det på mig!"




Man bliver træt efter sådan en grillaften i gården. Godt man kan sove på mors skød.




Allisters første tur til stranden.


Her filosoferer han med storebror og kigger ud over det store hav!



Allisters første tur i dyrehaven.


Masser af træstammer og skovbund der skulle inspiceres. Allister så også heste for første gang.


Her møder Allister lille Solveig på 1 år. Solveig var helt vild med ham, og legede "Tag næsen" med ham, hvor hun tog rundt om hans snude. Sådan leger man jo med mor og far :)


Her deler Solveig glad sin pære med Allister. Allister har i mellemtiden fået sin poncho på.


"Storebror er den bedste i verden!" de to drenge er til min store lykke blevet helt uadskillelige, og det er et helt særligt bånd de har knyttet til hinanden! <3


"Jeg kan også ligne en lille engel, selvom jeg er en slyngel!"

En hvalp i huset

Pyha! Omsider et lille pusterum med tid til at opdatere på bloggen.

Allister har nu været hos os i små 2 uger, og alt går bare forrygende. Han er en total drømmehvalp.

Ham og Elliott er som pyt og pande og kan næsten ikke skilles ad når de skal have alenetid hver for sig. Elliott elsker bare sin nye lillebror. Det har været en sjov udvikling at følge deres forhold fra dag 1, hvor de nøjedes med at gå lidt rundt om hinanden, til det udviklede sig til et par puf med poten, og til i dag hvor de farer rundt i huset som skudt ud af en kanon og leger. Det går virkelig vildt for sig.

Allister er det jeg vil kalde en KLOG hvalp! Han opfinder de særeste ting, og er enormt hurtig til at lære. Min seng var for høj til at han kunne springe op i den selv, da han ankom som 8 uger gammel. Dette var han noget utilfreds med. En af de første aftener her hos os, kunne jeg pludselig ikke finde ham. Da jeg kom ind i mit soveværelse sad drengen noget så nydeligt og tronede oppe i sengen. Han havde samlet et lagn sammen på gulvet. Slæbt det op oven på Elliotts sækkepude, og så en pude ovenpå til! Sådan laver man da bare sin egen trappe. Ovenpå "trappen" lå min ene mokasin, som han udentvivl havde tabt i processen i at få den med op i sengen. Smarte dreng!

Billeder fra Allisters første tur i parken

I fredags skulle min bror så holde fest, og der kom en masse fremmede i huset. Aldrig har jeg set så mange 20årige mænd falde i svime på samme tid. "Hvor er den nice den lille hund!!" "Den er awsome!"

Der blev nusset og krammet på begge hundene, og ingen af dem kom i seng før kl 4. To små party dogs :)

Allister er alt i alt faldet rigtig godt til, og klarer sig bare flot på alle punkter. I øjeblikket er vi ude og møde verden, og alle dens nye farlige ting hver dag, og han tager det hele i stiv pote :)

Er det mon merle-genet der skinner igennem med de blå øjne, eller bare hvalpet naivitet? :)

Velkommen hjem Allister

I dag oprandt dagen endelig hvor vi skulle den lange vej til Ribe for at hente vores lille nye sheltie-dreng Allister.

Turen derover var meeeeeeget lang, og det var virkelig svært at vente med at holde ham i armene.

Vi ankom til Louise og kennel Voicy. Hun havde alle papirer i orden og klar, og en hel pose fyldt med ting til vapser i hans nye hjem. Desuden havde hun fremkaldt billeder og lavet en billedmappe fra de første 8 uger af hans liv! Bare så skønt!

Så kom tiden hvor Allister skulle sige farvel til sine små brødre. Mor her var ved at tude!

I bilen havde jeg arrangeret en papkasse med tæppe og lidt legetøj, som jeg sad med på skødet. Men IKKE om han ville sidde i den. Han hylede og græd de første 10 kilometer, og kravlede rundt på brystet af mig. Til sidst tog jeg min ene indianermokasin som han havde kastet sin kærlighed på tidligere (der er masser af frynser på) og lagde ned i kassen til ham. Så blev der stille mens han lå og suttede lidt på den.

Louise havde lige fortalt hvordan Allisters søster havde sovet hele vejen til sjælland da hun blev hentet. Det skal jeg så love for at Allister ikke gjorde. Han kæmpede en brag kamp med søvnen i alle 3 timer hjem.

Og tisse det skulle han heller ikke. Vi holdt stop på en rasteplads, med formålet at lade vandet, men Allister ville bare lege lege lege.

Da vi kom til København havde vi aftalt at mødes med min bror som havde Elliott med, i en have vi havde lånt til formålet. Et sted som var neutralt for Elliott.

Elliott lagde ud med en god gammeldags ignorering af den lille, men tøede lidt op på vej hjem i bilen. Da vi kom op i lejligheden begyndte Elliott lige så stille at interesserer sig for ham, og nu snuser de meget rundt til hinanden, og har endda leget lidt.

Allister har haft 3 uheld indenfor og fatter ikke en brik af renligheden endnu, men tilgengæld er han endelig faldet i søvn efter 10 timers duacell-energi :)

Så kom dagen!

Så kom dagen endelig hvor jeg skal op og hente lille Allister.
De sidste 8 uger er på en gang fløjet afsted, og har samtidig været helt uudholdelige.
Lige nu er alt pakket og klart til den lange tur til Ribe, så om få timer sidder jeg med ham i armene. Jeg glæder mig helt ubeskriveligt meget!!

Lige en kort opdatering inden det store øjeblik :)

Hundeklubben Lyngbys Klubmesterskab

I går var Elliott og jeg til vores første konkurrence i agility! Nervepirrende og rigtig rigtig sjovt.
Det var vores klub Hundeklubben Lyngby der afholdt klubmesterskab i agility og rally. Vejret var heldigvis godt, og det hele var linet meget afslappet op, med toastbod, kager og en masse glade hunde.

Som begyndere skulle vi på til allersidst, så vi fik siddet et par timer og hyggesnakket og kigget på de øvede løbe. Den øvede bane var rimelig svær, og først tænkte man "godt det ikke er mig", men efter at have set en 10-15 gennemløb, var man alligevel lidt frisk og tænkte: "Gad vide om jeg ikke godt kunne klare den"

Sunsanne som er ejer af en lille fræk Jack Russel terrier ved navn Toby, fik så meget blod på tanden at hun kastede sig ud i den øvede bane, med vores instruktørs hund Cookie! Og det gjorde hun bare rigtig godt!

Så kom turen endelig til begynderne, og der var da lidt nerver på. Banen virkede umiddelbart nem, men jeg vidste at Elliott og jeg nok ville få problemer ved slalommen, for det har vi haft de sidste træningsgange. Vi skulle heldigvis ikke på som de første i vores klasse, så vi kunne lige sunde os lidt inden det blev vores tur. Vi fik 2 gennemløb hver.

Første gennemløb gik rigtig godt. Han missede et felt da han skulle ned af balancebommen, og vi fik en værging ved slalommen som forventet. Men ingen disk til os, og vi kom da også ind på en udemærket tid!

Andet gennemløb sprang han igen over feltet, og da vi nåede til en halvmåneformet tunnel tøvede han meget længe ved indgangen og vi mistede rigtig meget tid :(
Slalommen gik endnu værre denne gang, så jeg var gladest for mit første løb.

Alt i alt kom vi ind på en 6. plads ud af ni hunde i begynderklassen. Det var jeg rigtig glad for! Flot klaret af mig og Elliott. De fejl vi lavede var nogle jeg havde forventet, og er noget vi skal øve mere i fremtiden. FELTER og slalom.

Alt i alt en rigtig god dag der har givet mig blod på tanden til at melde mig til nogen flere stævner.

Susanne med lille frække Toby vandt i øvrigt vores klasse og blev begynder-klubmester! Virkelig flot klaret af ham, som var den lille hund der aldrig kunne sidde stille på intro-holdet :)

PS: Desværre ingen billeder fra klubmesterskabet, men tilgengæld fik jeg endelig uploadet dem fra Ribe, i det forgående indlæg!

Landsholdssamling i Ribe

I går drog min far, Elliott og jeg hele vejen til Ribe. Vi skulle selvfølgelig møde Louise og se på hvalpe, men uderover det holdt de i denne weekend anden landsholdssamling i agility. Så det skulle vi naturligvis også kigge på, og nyde de dygtige hunde.

Efter en 3 timers køretur nåede vi frem til Ribe Hundevenners område. Her var Louise i fuld gang med at præsentere hvalpene for en masse beundrere. Hvalpene havde desuden fået halsbånd og snore på, pigerne i lyserød og drengene i blå. Allister syntes bestemt at det var irriterende at man ikke kunne løbe hvorhen man ville.

Elliott var totalt ligeglad med hvalpene :) Han syntes at alle de voksne hunde på banerne (især border collierne, Elliott elsker bordere) var meget mere interessante. Men han fik da snuset lidt til Allister og skrabet lidt i jorden, for at vise hvis mor det var Allister beslaglagde.

Ikke om jeg kunne få drengene til at så meget som kigge på hinanden. Gad vide om de nogensinde bliver venner? :)

Det blæste meget, så hvalpegården var sat op inde i klubhusets køkken. Da deltagerne skulle have frokost, gik jeg ind til hvalpegården mens min far gik rundt med Elliott ude på de store arealer, så han kunne hilse på hunde og løbe i pausen.

Inde ved hvalpegården hilste jeg på Kristina og Kristian som skal have Allisters tvillinge søster. Hun skal hedde Sally.

Her ligger Sally, bagved søster Dahlí og Bror Dahlco. Allister er gået omkuld inde bagerst ved væggen.

Pludselig kom der en dame over til mig og sagde:

"Øhh jeg tror lige at du skal have fat i din hund, han drøner lidt forvirret rundt inde i spisesalen"
"Min hund? Det kan ikke passe, han er med min far udenfor!"

Det var Elliott så ikke mere, han var stukket af for at finde sin mor. Lidt pinligt syntes moderen her.

Så måtte jeg jo hellere ud og underholde Elliott lidt. Udenfor hilste vi på Lene og hendes dejlige hvalp Qato. Jeg havde siden Qato var 5 måneder beundret ham på opdrætterens hjemmeside, og han er bestemt kun blevet flottere med alderen. Senere fik jeg også lov at hilse på Lenes Toxy.

Efter frokost skulle deltagerne have det sidste gennemløb. Det var en rigtig svær bane, med lange tunneler og mange fremadsendelser. Men de klarede det flot.

Så måtte vi ind og sige farvel til hvalpene og Allister inden vi vendte snuderne mod København. Han er bare en dejlig tillidsfuld hvalp, og jeg glæder mig rigtig meget til om en uge.
Tirsdag d. 26. sætter vi os igen i bilen mod Ribe, og denne gang skal Allister med hjem til København!

Jeg vandt Allisters hjerte med mine indianermokasiner med frynser. De var lige sagen at bide i! Louise har allerede advaret os om at dette kuld har en særlig forkærlighed for sko. Så afvejen med skoene inden tirsdag!!