Turen derover var meeeeeeget lang, og det var virkelig svært at vente med at holde ham i armene.
Vi ankom til Louise og kennel Voicy. Hun havde alle papirer i orden og klar, og en hel pose fyldt med ting til vapser i hans nye hjem. Desuden havde hun fremkaldt billeder og lavet en billedmappe fra de første 8 uger af hans liv! Bare så skønt!
Så kom tiden hvor Allister skulle sige farvel til sine små brødre. Mor her var ved at tude!
I bilen havde jeg arrangeret en papkasse med tæppe og lidt legetøj, som jeg sad med på skødet. Men IKKE om han ville sidde i den. Han hylede og græd de første 10 kilometer, og kravlede rundt på brystet af mig. Til sidst tog jeg min ene indianermokasin som han havde kastet sin kærlighed på tidligere (der er masser af frynser på) og lagde ned i kassen til ham. Så blev der stille mens han lå og suttede lidt på den.
Louise havde lige fortalt hvordan Allisters søster havde sovet hele vejen til sjælland da hun blev hentet. Det skal jeg så love for at Allister ikke gjorde. Han kæmpede en brag kamp med søvnen i alle 3 timer hjem.
Og tisse det skulle han heller ikke. Vi holdt stop på en rasteplads, med formålet at lade vandet, men Allister ville bare lege lege lege.
Da vi kom til København havde vi aftalt at mødes med min bror som havde Elliott med, i en have vi havde lånt til formålet. Et sted som var neutralt for Elliott.
Elliott lagde ud med en god gammeldags ignorering af den lille, men tøede lidt op på vej hjem i bilen. Da vi kom op i lejligheden begyndte Elliott lige så stille at interesserer sig for ham, og nu snuser de meget rundt til hinanden, og har endda leget lidt.
Allister har haft 3 uheld indenfor og fatter ikke en brik af renligheden endnu, men tilgengæld er han endelig faldet i søvn efter 10 timers duacell-energi :)
Hej Inger
SvarSletKæmpe stort tillykke med lille Allister, hvor er han bare dejlig!!!
Dejligt at Elliot har taget så godt imod ham, de skal nok blive perlevenner lynhurtigt:o)
Held og lykke med den lille fyr!
Mange hilsner
Vicky, Dooby og Zimba