Viser opslag med etiketten Allister. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Allister. Vis alle opslag

søndag den 7. juni 2009

En hvalp i huset

Pyha! Omsider et lille pusterum med tid til at opdatere på bloggen.
Allister har nu været hos os i små 2 uger, og alt går bare forrygende. Han er en total drømmehvalp.

Ham og Elliott er som pyt og pande og kan næsten ikke skilles ad når de skal have alenetid hver for sig. Elliott elsker bare sin nye lillebror. Det har været en sjov udvikling at følge deres forhold fra dag 1, hvor de nøjedes med at gå lidt rundt om hinanden, til det udviklede sig til et par puf med poten, og til i dag hvor de farer rundt i huset som skudt ud af en kanon og leger. Det går virkelig vildt for sig.


Allister er det jeg vil kalde en KLOG hvalp! Han opfinder de særeste ting, og er enormt hurtig til at lære. Min seng var for høj til at han kunne springe op i den selv, da han ankom som 8 uger gammel. Dette var han noget utilfreds med. En af de første aftener her hos os, kunne jeg pludselig ikke finde ham. Da jeg kom ind i mit soveværelse sad drengen noget så nydeligt og tronede oppe i sengen. Han havde samlet et lagn sammen på gulvet. Slæbt det op oven på Elliotts sækkepude, og så en pude ovenpå til! Sådan laver man da bare sin egen trappe. Ovenpå "trappen" lå min ene mokasin, som han udentvivl havde tabt i processen i at få den med op i sengen. Smarte dreng!



Billeder fra Allisters første tur i parken
I fredags skulle min bror så holde fest, og der kom en masse fremmede i huset. Aldrig har jeg set så mange 20årige mænd falde i svime på samme tid. "Hvor er den nice den lille hund!!" "Den er awsome!"

Der blev nusset og krammet på begge hundene, og ingen af dem kom i seng før kl 4. To små party dogs :)



Allister er alt i alt faldet rigtig godt til, og klarer sig bare flot på alle punkter. I øjeblikket er vi ude og møde verden, og alle dens nye farlige ting hver dag, og han tager det hele i stiv pote :)
Er det mon merle-genet der skinner igennem med de blå øjne, eller bare hvalpet naivitet? :)

tirsdag den 26. maj 2009

Velkommen hjem Allister

I dag oprandt dagen endelig hvor vi skulle den lange vej til Ribe for at hente vores lille nye sheltie-dreng Allister.

Turen derover var meeeeeeget lang, og det var virkelig svært at vente med at holde ham i armene.

Vi ankom til Louise og kennel Voicy. Hun havde alle papirer i orden og klar, og en hel pose fyldt med ting til vapser i hans nye hjem. Desuden havde hun fremkaldt billeder og lavet en billedmappe fra de første 8 uger af hans liv! Bare så skønt!


Så kom tiden hvor Allister skulle sige farvel til sine små brødre. Mor her var ved at tude!

I bilen havde jeg arrangeret en papkasse med tæppe og lidt legetøj, som jeg sad med på skødet. Men IKKE om han ville sidde i den. Han hylede og græd de første 10 kilometer, og kravlede rundt på brystet af mig. Til sidst tog jeg min ene indianermokasin som han havde kastet sin kærlighed på tidligere (der er masser af frynser på) og lagde ned i kassen til ham. Så blev der stille mens han lå og suttede lidt på den.


Louise havde lige fortalt hvordan Allisters søster havde sovet hele vejen til sjælland da hun blev hentet. Det skal jeg så love for at Allister ikke gjorde. Han kæmpede en brag kamp med søvnen i alle 3 timer hjem.

Og tisse det skulle han heller ikke. Vi holdt stop på en rasteplads, med formålet at lade vandet, men Allister ville bare lege lege lege.

Da vi kom til København havde vi aftalt at mødes med min bror som havde Elliott med, i en have vi havde lånt til formålet. Et sted som var neutralt for Elliott.

Elliott lagde ud med en god gammeldags ignorering af den lille, men tøede lidt op på vej hjem i bilen. Da vi kom op i lejligheden begyndte Elliott lige så stille at interesserer sig for ham, og nu snuser de meget rundt til hinanden, og har endda leget lidt.

Allister har haft 3 uheld indenfor og fatter ikke en brik af renligheden endnu, men tilgengæld er han endelig faldet i søvn efter 10 timers duacell-energi :)

Så kom dagen!

Så kom dagen endelig hvor jeg skal op og hente lille Allister.
De sidste 8 uger er på en gang fløjet afsted, og har samtidig været helt uudholdelige.
Lige nu er alt pakket og klart til den lange tur til Ribe, så om få timer sidder jeg med ham i armene. Jeg glæder mig helt ubeskriveligt meget!!

Lige en kort opdatering inden det store øjeblik :)

mandag den 18. maj 2009

Landsholdssamling i Ribe

I går drog min far, Elliott og jeg hele vejen til Ribe. Vi skulle selvfølgelig møde Louise og se på hvalpe, men uderover det holdt de i denne weekend anden landsholdssamling i agility. Så det skulle vi naturligvis også kigge på, og nyde de dygtige hunde.

Efter en 3 timers køretur nåede vi frem til Ribe Hundevenners område. Her var Louise i fuld gang med at præsentere hvalpene for en masse beundrere. Hvalpene havde desuden fået halsbånd og snore på, pigerne i lyserød og drengene i blå. Allister syntes bestemt at det var irriterende at man ikke kunne løbe hvorhen man ville.

Elliott var totalt ligeglad med hvalpene :) Han syntes at alle de voksne hunde på banerne (især border collierne, Elliott elsker bordere) var meget mere interessante. Men han fik da snuset lidt til Allister og skrabet lidt i jorden, for at vise hvis mor det var Allister beslaglagde.



Ikke om jeg kunne få drengene til at så meget som kigge på hinanden. Gad vide om de nogensinde bliver venner? :)

Det blæste meget, så hvalpegården var sat op inde i klubhusets køkken. Da deltagerne skulle have frokost, gik jeg ind til hvalpegården mens min far gik rundt med Elliott ude på de store arealer, så han kunne hilse på hunde og løbe i pausen.



Inde ved hvalpegården hilste jeg på Kristina og Kristian som skal have Allisters tvillinge søster. Hun skal hedde Sally.


Her ligger Sally, bagved søster Dahlí og Bror Dahlco. Allister er gået omkuld inde bagerst ved væggen.

Pludselig kom der en dame over til mig og sagde:

"Øhh jeg tror lige at du skal have fat i din hund, han drøner lidt forvirret rundt inde i spisesalen"
"Min hund? Det kan ikke passe, han er med min far udenfor!"

Det var Elliott så ikke mere, han var stukket af for at finde sin mor. Lidt pinligt syntes moderen her.

Så måtte jeg jo hellere ud og underholde Elliott lidt. Udenfor hilste vi på Lene og hendes dejlige hvalp Qato. Jeg havde siden Qato var 5 måneder beundret ham på opdrætterens hjemmeside, og han er bestemt kun blevet flottere med alderen. Senere fik jeg også lov at hilse på Lenes Toxy.

Efter frokost skulle deltagerne have det sidste gennemløb. Det var en rigtig svær bane, med lange tunneler og mange fremadsendelser. Men de klarede det flot.

Så måtte vi ind og sige farvel til hvalpene og Allister inden vi vendte snuderne mod København. Han er bare en dejlig tillidsfuld hvalp, og jeg glæder mig rigtig meget til om en uge.
Tirsdag d. 26. sætter vi os igen i bilen mod Ribe, og denne gang skal Allister med hjem til København!
Jeg vandt Allisters hjerte med mine indianermokasiner med frynser. De var lige sagen at bide i! Louise har allerede advaret os om at dette kuld har en særlig forkærlighed for sko. Så afvejen med skoene inden tirsdag!!

søndag den 3. maj 2009

Allister 5 uger

I dag har jeg modtaget billeder fra Louise (Kennel Voicy) af Allister. Hvalpene er nu 5 uger gamle, og har fået krudt i numsen. De har nu fået lov at gå på opdagelse ude på terrassen. Toget som nærmest kører igennem Louises baghave, har de også taget i stiv pote :)

Allister ligner en helt lille bamse. Han er meget mere krøllet i pelsen end Elliott var i den alder. Elliott så mere ud som hans bror Dahlco på dette billede:



Så det bliver rigtig spændende at se hvordan hans pels udvikler sig som voksen.

I denne uge skulle hvalpene også stilles pænt og officielt op! Det har nok ikke været helt nemt med sådan en flok!








Jeg synes bare at Allister har de smukkeste aftegninger. Han er endnu lidt lyserød på snuden, så det bliver også spændende at se om den bliver helt sort, eller om han beholder den lyserøde "blomst" :)

Jeg glæder mig i det hele taget meget til at få ham hjem og følge hans udvikling!

Men der er tonsvis der skal gøres inden han træder ind ad døren, så det er godt der er en 3 ugers tid endnu!












Her er Allister med søster Dahlí. Hun er, næstefter Allister selvfølgelig, min absolutte favorit, og jeg er glad for at hun skal bo hos Christine fra Kennel Ahl, så jeg kan følge med i hvordan hun udvikler sig. Hun skal nok blive en smuk smuk showhund!!

lørdag den 25. april 2009

Allister

Ja så har jeg altså endelig fundet et navn til min lille kommende sheltie-dreng. Han skal hedde Allister. Et smukt skosk navn, der kan matche hans storebror, med det også skotsk inspirerede navn Elliott :)

I går fredag d. 24/4, fyldte hvalpene allerede 4 uger, og halvdelen af ventetiden er gået. Det er simpelthen gået så stærkt! Om 4 uger kan turen atter gå til Ribe og kennel Voicy, men denne gang er det med en lille sort pelsklump på skødet på vej hjem!

Der er rigtig mange ting der skal nås inden Allister arriverer. Bl.a. skal jeg have hvalpesikret mit computerhelvede af ledninger under skrivebordet, og andre potientielt hvalpefarlige affærere rundt om i huset.

Jeg er meget spændt på hvordan Elliott vil tackle omvæltningen med en hvalp i huset. Ingen tvivl om at han vil blive enormt fornærmet, i den første tid. Men jeg er sikker på at når han først har accepteret Allister, at han vil blive den bedste og kærligste storebror.

Jeg må sige at jeg er lidt nervøs for denne sammenføring, for det skal bare gå godt! Men selvfølgelig gør det også det.

Det er jo op til mig, at sørge for at de begge har egen tid, og privatsfære, og lærer hinanden godt at kende.

Louise fra Voicy sender rigtig mange dejlige billeder af Allister, og det er bare skønt når man ikke lige kan drøne derover hveranden dag og se hvalpe! Her er et par skønne billeder af Allister 4 uger, og hans søster Dahlia:











mandag den 20. april 2009

Så er han fundet!

Så er det vidst næsten så officielt som det bliver, før vi sidder med hvalpen i bilen på vej hjem!
Elliott skal være storebror!


Den udvalgte er en dejlig dejlig lille tricolour dreng fra Kennel Voicy som er 3 uger og 3 dage i dag.




Moderen er Scheel's Bonnie Wee Lass der bor hos kennel Voicy
Faderen er Blue Krispin Only For You Vom Ohmtalteufel der bos hos kennel Ahl



I går var vi ovre og besøge Louise hos kennel voicy, og hendes dejlige hunde. Vi blev modtaget af mor Freya, som simpelthen var SÅ tillidsfuld og rolig lige fra start af. Vi fik lov at gå ind til hvalpene og røre og klappe og tage op, uden at hun sagde en lyd. Hun lå afslappet udenfor hvalpegården og hvilede sig.




Og hvor er det dog en oplevelse at se sådan nogle små hvalpe! Jeg havde helt glemt hvor små de i virkeligheden er! De ser meget større ud på billeder. Da vi kom var der virkelig gang i dem. De drønede rundt i hvalpegården og deres nye område med aviser (som de lige var kommet over på).

De gryntede og pev, og afprøvede deres nye sanser, og endnu lidt vaklende ben. Alle hvalpe var ude af fødekassen og snuse og tumle rundt, og de tog allesammen disse fremmede mennesker i stiv pote! Jeg tror det bliver nogle glade og stærke hvalpe.


















Selvfølgelig var opmærksomheden rettet mod vores lille tricolour dreng! Kuldet er bestående af 5 hvalpe med den flotteste farvepalet: 1 tricolour dreng, 1 biblue dreng, 1 tricolour tæve, 1 black and white dreng og en blue merle tæve.


De var bare smukke og harmoniske, og I får HELT sikkert en masse at høre om dem her på bloggen.


Der er stadig lidt diskussion herhjemme om hvad navnet skal være. Men det vil tiden, og hans personlighed vise når han bliver lidt større.


fredag den 27. marts 2009

Projekt hvalp!

Ja så er det officielt:

Jeg er igang med 'Projekt hvalp'; Også kaldet mission 'Hund nummer to'.
Det har været lang tid under vejs, før jeg rigtig turde håbe på at det kunne blive realistisk med en hund mere. For det første er vi en hel familie der skulle blive enige (sikke en hurdle) og hvad ville Elliott sige?
Han er jo lidt af en enspænder, men efter utallige plus og minus lister med fordele og ulemper, synes jeg altså at fordelene vejer stort for os allesammen :)

Så nu er jagten på den helt rigtige hvalp sat ind, og dét har heller ikke været nemt.

Først så det slet ikke ud til at der kom nogen passende kuld indenfor den nærmeste fremtid.
Men pludselig boomede det bare med perfekte kuld, fra perfekte opdrættere, med perfekte forældre. Alle sammen kuld med hver deres fordele.

Fælles for dem alle er, at der ikke er kommet nogen hvalpe til verden endnu (!!!!!) og vi går således og venter spændt på at der kommer nogle små hvalpe til verden :)

Og kommer der nu overhoved nogen der lever op til vores ønsker? Og hvad er vores ønsker???

Ugangspunktet er en tricolour eller blue merle han, men mange ting kan nå at ændre sig endnu :)

Så vi venter spændt!