Velkommen hjem Allister

I dag oprandt dagen endelig hvor vi skulle den lange vej til Ribe for at hente vores lille nye sheltie-dreng Allister.

Turen derover var meeeeeeget lang, og det var virkelig svært at vente med at holde ham i armene.

Vi ankom til Louise og kennel Voicy. Hun havde alle papirer i orden og klar, og en hel pose fyldt med ting til vapser i hans nye hjem. Desuden havde hun fremkaldt billeder og lavet en billedmappe fra de første 8 uger af hans liv! Bare så skønt!

Så kom tiden hvor Allister skulle sige farvel til sine små brødre. Mor her var ved at tude!

I bilen havde jeg arrangeret en papkasse med tæppe og lidt legetøj, som jeg sad med på skødet. Men IKKE om han ville sidde i den. Han hylede og græd de første 10 kilometer, og kravlede rundt på brystet af mig. Til sidst tog jeg min ene indianermokasin som han havde kastet sin kærlighed på tidligere (der er masser af frynser på) og lagde ned i kassen til ham. Så blev der stille mens han lå og suttede lidt på den.

Louise havde lige fortalt hvordan Allisters søster havde sovet hele vejen til sjælland da hun blev hentet. Det skal jeg så love for at Allister ikke gjorde. Han kæmpede en brag kamp med søvnen i alle 3 timer hjem.

Og tisse det skulle han heller ikke. Vi holdt stop på en rasteplads, med formålet at lade vandet, men Allister ville bare lege lege lege.

Da vi kom til København havde vi aftalt at mødes med min bror som havde Elliott med, i en have vi havde lånt til formålet. Et sted som var neutralt for Elliott.

Elliott lagde ud med en god gammeldags ignorering af den lille, men tøede lidt op på vej hjem i bilen. Da vi kom op i lejligheden begyndte Elliott lige så stille at interesserer sig for ham, og nu snuser de meget rundt til hinanden, og har endda leget lidt.

Allister har haft 3 uheld indenfor og fatter ikke en brik af renligheden endnu, men tilgengæld er han endelig faldet i søvn efter 10 timers duacell-energi :)

Så kom dagen!

Så kom dagen endelig hvor jeg skal op og hente lille Allister.
De sidste 8 uger er på en gang fløjet afsted, og har samtidig været helt uudholdelige.
Lige nu er alt pakket og klart til den lange tur til Ribe, så om få timer sidder jeg med ham i armene. Jeg glæder mig helt ubeskriveligt meget!!

Lige en kort opdatering inden det store øjeblik :)

Hundeklubben Lyngbys Klubmesterskab

I går var Elliott og jeg til vores første konkurrence i agility! Nervepirrende og rigtig rigtig sjovt.
Det var vores klub Hundeklubben Lyngby der afholdt klubmesterskab i agility og rally. Vejret var heldigvis godt, og det hele var linet meget afslappet op, med toastbod, kager og en masse glade hunde.

Som begyndere skulle vi på til allersidst, så vi fik siddet et par timer og hyggesnakket og kigget på de øvede løbe. Den øvede bane var rimelig svær, og først tænkte man "godt det ikke er mig", men efter at have set en 10-15 gennemløb, var man alligevel lidt frisk og tænkte: "Gad vide om jeg ikke godt kunne klare den"

Sunsanne som er ejer af en lille fræk Jack Russel terrier ved navn Toby, fik så meget blod på tanden at hun kastede sig ud i den øvede bane, med vores instruktørs hund Cookie! Og det gjorde hun bare rigtig godt!

Så kom turen endelig til begynderne, og der var da lidt nerver på. Banen virkede umiddelbart nem, men jeg vidste at Elliott og jeg nok ville få problemer ved slalommen, for det har vi haft de sidste træningsgange. Vi skulle heldigvis ikke på som de første i vores klasse, så vi kunne lige sunde os lidt inden det blev vores tur. Vi fik 2 gennemløb hver.

Første gennemløb gik rigtig godt. Han missede et felt da han skulle ned af balancebommen, og vi fik en værging ved slalommen som forventet. Men ingen disk til os, og vi kom da også ind på en udemærket tid!

Andet gennemløb sprang han igen over feltet, og da vi nåede til en halvmåneformet tunnel tøvede han meget længe ved indgangen og vi mistede rigtig meget tid :(
Slalommen gik endnu værre denne gang, så jeg var gladest for mit første løb.

Alt i alt kom vi ind på en 6. plads ud af ni hunde i begynderklassen. Det var jeg rigtig glad for! Flot klaret af mig og Elliott. De fejl vi lavede var nogle jeg havde forventet, og er noget vi skal øve mere i fremtiden. FELTER og slalom.

Alt i alt en rigtig god dag der har givet mig blod på tanden til at melde mig til nogen flere stævner.

Susanne med lille frække Toby vandt i øvrigt vores klasse og blev begynder-klubmester! Virkelig flot klaret af ham, som var den lille hund der aldrig kunne sidde stille på intro-holdet :)

PS: Desværre ingen billeder fra klubmesterskabet, men tilgengæld fik jeg endelig uploadet dem fra Ribe, i det forgående indlæg!

Landsholdssamling i Ribe

I går drog min far, Elliott og jeg hele vejen til Ribe. Vi skulle selvfølgelig møde Louise og se på hvalpe, men uderover det holdt de i denne weekend anden landsholdssamling i agility. Så det skulle vi naturligvis også kigge på, og nyde de dygtige hunde.

Efter en 3 timers køretur nåede vi frem til Ribe Hundevenners område. Her var Louise i fuld gang med at præsentere hvalpene for en masse beundrere. Hvalpene havde desuden fået halsbånd og snore på, pigerne i lyserød og drengene i blå. Allister syntes bestemt at det var irriterende at man ikke kunne løbe hvorhen man ville.

Elliott var totalt ligeglad med hvalpene :) Han syntes at alle de voksne hunde på banerne (især border collierne, Elliott elsker bordere) var meget mere interessante. Men han fik da snuset lidt til Allister og skrabet lidt i jorden, for at vise hvis mor det var Allister beslaglagde.

Ikke om jeg kunne få drengene til at så meget som kigge på hinanden. Gad vide om de nogensinde bliver venner? :)

Det blæste meget, så hvalpegården var sat op inde i klubhusets køkken. Da deltagerne skulle have frokost, gik jeg ind til hvalpegården mens min far gik rundt med Elliott ude på de store arealer, så han kunne hilse på hunde og løbe i pausen.

Inde ved hvalpegården hilste jeg på Kristina og Kristian som skal have Allisters tvillinge søster. Hun skal hedde Sally.

Her ligger Sally, bagved søster Dahlí og Bror Dahlco. Allister er gået omkuld inde bagerst ved væggen.

Pludselig kom der en dame over til mig og sagde:

"Øhh jeg tror lige at du skal have fat i din hund, han drøner lidt forvirret rundt inde i spisesalen"
"Min hund? Det kan ikke passe, han er med min far udenfor!"

Det var Elliott så ikke mere, han var stukket af for at finde sin mor. Lidt pinligt syntes moderen her.

Så måtte jeg jo hellere ud og underholde Elliott lidt. Udenfor hilste vi på Lene og hendes dejlige hvalp Qato. Jeg havde siden Qato var 5 måneder beundret ham på opdrætterens hjemmeside, og han er bestemt kun blevet flottere med alderen. Senere fik jeg også lov at hilse på Lenes Toxy.

Efter frokost skulle deltagerne have det sidste gennemløb. Det var en rigtig svær bane, med lange tunneler og mange fremadsendelser. Men de klarede det flot.

Så måtte vi ind og sige farvel til hvalpene og Allister inden vi vendte snuderne mod København. Han er bare en dejlig tillidsfuld hvalp, og jeg glæder mig rigtig meget til om en uge.
Tirsdag d. 26. sætter vi os igen i bilen mod Ribe, og denne gang skal Allister med hjem til København!

Jeg vandt Allisters hjerte med mine indianermokasiner med frynser. De var lige sagen at bide i! Louise har allerede advaret os om at dette kuld har en særlig forkærlighed for sko. Så afvejen med skoene inden tirsdag!!

Mit Lys i Horisonten

På en trist aften som denne, besluttede jeg mig endelig for at poste min lille "Hyldest Video" til Elliott. Det var meningen at den skulle laves med billeder fra hele hans liv, men da vi nåede til 12 uger, havde jeg brugt så mange billeder at musikken var slut. Så der må komme en fortsættelse

Elliott er opkaldt efter dragen Elliott og disnyes film fra 1977.

I filmen møder den forældreløse dreng Peter, en stor venlig drage ved navn Elliott. Han kan gøre sig usynlig og får på den måde Peter ud i en hel masse ballade, fordi Peter får skylden for Elliotts unoder. Ikke desto mindre elsker de hinanden, og Elliott roder bod på det ved at hjælpe Peter med at stikke af fra sin onde adoptivfamilie, og finde et nyt kærligt hjem til ham hos den smukke Nora, og hendes far i byens fyrtårn. Til sidst forlader Elliott Peter, for nu skal han ud og finde et andet barn at hjælpe.

På samme måde blev Elliott min redning, da han flyttede ind i 2006. Han har hjulpet mig ubeskriveligt her i tilværelsen, og jeg er overbevist om at den dag han bliver gammel (Meget gammel, mindst hundrede millioner år) så har jeg det godt og har fået min egen familie, og så må Elliott drage videre i det næste liv og hjælpe et andet barn.

Videoen er med titelsangen fra Peter og Dragen. "Jeg er dit lys i horisonten".

Elliott du er mit lys i horisonten!!!

Allister 5 uger

I dag har jeg modtaget billeder fra Louise (Kennel Voicy) af Allister. Hvalpene er nu 5 uger gamle, og har fået krudt i numsen. De har nu fået lov at gå på opdagelse ude på terrassen. Toget som nærmest kører igennem Louises baghave, har de også taget i stiv pote :)

Allister ligner en helt lille bamse. Han er meget mere krøllet i pelsen end Elliott var i den alder. Elliott så mere ud som hans bror Dahlco på dette billede:



Så det bliver rigtig spændende at se hvordan hans pels udvikler sig som voksen.

I denne uge skulle hvalpene også stilles pænt og officielt op! Det har nok ikke været helt nemt med sådan en flok!








Jeg synes bare at Allister har de smukkeste aftegninger. Han er endnu lidt lyserød på snuden, så det bliver også spændende at se om den bliver helt sort, eller om han beholder den lyserøde "blomst" :)

Jeg glæder mig i det hele taget meget til at få ham hjem og følge hans udvikling!

Men der er tonsvis der skal gøres inden han træder ind ad døren, så det er godt der er en 3 ugers tid endnu!












Her er Allister med søster Dahlí. Hun er, næstefter Allister selvfølgelig, min absolutte favorit, og jeg er glad for at hun skal bo hos Christine fra Kennel Ahl, så jeg kan følge med i hvordan hun udvikler sig. Hun skal nok blive en smuk smuk showhund!!