Projekt hvalp!

Ja så er det officielt:

Jeg er igang med 'Projekt hvalp'; Også kaldet mission 'Hund nummer to'.
Det har været lang tid under vejs, før jeg rigtig turde håbe på at det kunne blive realistisk med en hund mere. For det første er vi en hel familie der skulle blive enige (sikke en hurdle) og hvad ville Elliott sige?
Han er jo lidt af en enspænder, men efter utallige plus og minus lister med fordele og ulemper, synes jeg altså at fordelene vejer stort for os allesammen :)

Så nu er jagten på den helt rigtige hvalp sat ind, og dét har heller ikke været nemt.

Først så det slet ikke ud til at der kom nogen passende kuld indenfor den nærmeste fremtid.
Men pludselig boomede det bare med perfekte kuld, fra perfekte opdrættere, med perfekte forældre. Alle sammen kuld med hver deres fordele.

Fælles for dem alle er, at der ikke er kommet nogen hvalpe til verden endnu (!!!!!) og vi går således og venter spændt på at der kommer nogle små hvalpe til verden :)

Og kommer der nu overhoved nogen der lever op til vores ønsker? Og hvad er vores ønsker???

Ugangspunktet er en tricolour eller blue merle han, men mange ting kan nå at ændre sig endnu :)

Så vi venter spændt!

Årets første sommerdag

I går da vi stod op skinnede solen!! Himlen var skyfri, vejret var helt perfekt, og min bror forslog om ikke vi skulle køre en tur op ad strandvejen i det gode vejr. Evt. op til Helsingør og have en is?

Den var både Elliott og jeg med på, så min bror, far og jeg, iførte os sommerjakker og solbriller og så satte vi os ellers i bilen og tog af sted.

Vi cruisede op ad strandvejen med rockmusik i højtalerne, soltaget åbent, og kunne kigge ud på de dejlige blå bølger.

"Det er årets første sommerdag" blev min bror ved med at sige.

Da vi nåede Helsingør, fandt vi en parkeringsplads og steg ud af bilen. Det var alligevel en smule småkoldt udenfor den gode varme bil. Vi gik op på hovedgaden, og der var ikke gået 5 minutter før sommeren var forbi.

Det begyndte at hagle!! Haglen og sneen stod ned i stride strømme! Nu blev solbriller til snebriller, og alle butikkerne fór udenfor for at hente deres vare og skilte indenfor. Vi søgte ly i en Isenkram.

Det blev vejret dog ikke meget bedre af, og far forslog om vi ikke skulle tage hjem. Men fandme nej, nu var vi kørt helt til Helsingør for den brostrædeis, og så skulle vi også have den! Heldigvis var der åbent, og vi bestilte hver især en stor is, med flødeskum og det hele. Elliott så længselsfuldt til, da isene blev rakt over disken. På væggen hang et billede af to store hunde, der guffede en kæmpe is i sig, udenfor butikken, og det kunne jeg ikke lade være med at kommentere.

"Nej Elliott, se de hunde spiser is! Men du får altså ikke nogen!"

Så kom den søde svenske ismutter Elliott til undsætning: "Jamen jeg har da en vaffel han gerne må få" Elliotts øjne lyste, og iæsr da ismutter proppede lidt flødeskum i vaffelen!!! Nu skulle det smage.

Da vi kom ud, var solen tilbage, og vejret var fantastisk igen. Elliott og jeg fandt en solrig bænk hvor vi kunne nyde vores is, mens de andre gik i "Den spanske vinbutik"

Isen smagte herligt, men aldrig har jeg dog set nogen nyde sin vaffelis så meget som Elliott, han smaskede og gumlede indtil han havde vaffel og flødeskum i hele pelsen. Vi fik mange sjove kommentarer og blikke.

Nu forsvant solen lige så brat som den var kommet, og sneen begyndte at vælte ned igen. Vinden blæste, og folk fór igen i ly i butikker og under halvtage.

Vi skyndte os tilbage til bilen, hvor Elliott og jeg fik et tæppe at sidde under. (Elliott fik også pænt udleveret en serviet til skægget, inden vi kom ind i bilen)

Hjem kørte vi.

Dét var årets første sommerdag :)

Kærlighed til sheltier

Dagen startede som en ufattelig kedelig søndag for både Elliott og jeg. Elliott kunne ikke komme med ud og løbe som han plejer, og det var han så sur over at han stillede sig op foran døren og hylede som en ulv, for at samle flokken igen.

Senere besluttede vi os, på trods af "holdes i ro" løftet til dyrlægen, at tage en lille tur i skoven. Elliott var ved at være ude af sig selv af uafbrændt energi.

Så vi gik ud i Charlottenlund skov, hvor Elliott fik lov at brænde lidt (forsigtigt) krudt af.

Her mødte vi til vores store glæde en dejlig sheltiepige ved navn Dina. Der er næsten ingen sheltier i dette område, så det var rigtig dejligt at møde en!






Elliott fandt det uden tvivl også helt skønt! På trods af at damen var stereliseret, var han helt vildt glad for hende, og de gik rundt og hyggede sig rigtig godt sammen.

Elliott er normalt en meget reserveret hund, både overfor mennesker og dyr. Det tager lang tid for ham at se andre an, og give dem sin tillid. På trods af det, har jeg på det seneste oplevet, at han har en meget bedre "connection" med andre sheltier, end med andre racer. Han elsker at løbe rundt og lege med dem, og føler sig slet ikke usikker. Det er lidt sjovt.

Det har sikkert ikke noget med racen i sig selv at gøre, men derimod at andre sheltier har det samme sind og temperament som ham selv. De farer som regl heller ikke lige op i hovedet på ham, som mange andre hunde ville, og andre sheltier udsender de samme signaler som ham selv.

De så virkelig søde ud sammen, og mit hjerte smelter altså helt når jeg ser sådan et sheltiepar. De havde slet ikke tid til at blive fotograferet, men jeg fik da et par billeder!

En slået skulder, og forår!

Åh nej, åh nej, åh nej!

Elliott begyndte at halte mandag aften. Først gik han bare lidt skævt, men ved sengetid var den helt gal, og vi besluttede at gå til dyrlægen næste dag.

Dyrlægen følte og følte på lillemanden, som, under mine egne undersøgelser, ikke havde vist tegn på smerte i pote eller ben. Dyrlægen fandt så ud af at det var skulderen den var gal med! Elliott fik udskrevet noget smertesillende, og så fik vi ellers den hårde besked:
Elliott skal holdes i ro i 14 dage. 14 DAGE? Han er en sheltie?! Han har krudt i numsen! Nul løben uden snor, nul agility.

Meget slukøret gik mor her hjemad, ved tanken om 14 dage med en understimuleret sheltie. Og allerede om aftenen gik Elliott på væggene!

Nu har vi allerede nået torsdag, og det er godt nok ikke let at holde ham i ro. Men vejret har været godt, og vi har derfor kunne gå en masse små ture, og sidde lidt nede i gården. Elliott ser bestemt ingen grund til at han ikke må løbe og lege som han plejer, så i det mindste har han ikke smerter mere.

I dag var vi på en rigtig forårstur i parken og snuse til krokusser og grønt græs.

Så selvom Elliott er ved at blive tosset over ikke at måtte løbe og springe, kan vi da glæde os over at foråret er kommet :)

Kulturhistorie, med Lassie

Jeg synes det var på tide at Elliott fik noget kulturhistorie, og hvem er bedre til at være et godt eksempel på historiens mest perfekte hyrdehund end vores allesammens Lassie?

Så jeg måtte ind i gemmerne og finde den ene Lassie-film som jeg vidste at jeg ejede. Den var blevet erhvervet på tilbud i Sverige, og ganske rigtigt, med svensk titel og det hele: Lassies Hjältedåd! Det kunne da ikke være bedre. Jeg huskede tydeligt hvordan vi havde set film i 1. klasse med Lassie, der på dramatisk vis flygter fra den onde kennel i Skotland, og svømmer over en kæmpe flod for at komme hjem.

Så pandekagerne blev sat over, og Elliott blev pænt placeret foran fjernsynet.

Bagpå kassetten kunne jeg dog læse at det ikke var den helt samme Lassiefilm jeg havde anskaffet mig. Denne her handlede vidst om noget med nogle testmissiler på en militærbase, og en ankfamilje der boede på affyringspladsen? Det var ihvertfald hvad jeg tydede på mit bedste svensk. En ankfamilje? Det må være noget med en stakkels fattig sigøjnerfamilie eller noget i den dur, som Lassie skal redde fra det farlige militær...

Det var det ikke... Det var en andefamilie... Nærmere betegnet en andemor med sine 3 æg, der havde valgt at bygge redde på affyringspladsen for missilet. MEN det gik selvfølgelig ikke Lassies næse forbi, og efter at have krydset både det ene og det andet sikkerhedshegn, kom hun ind på affyringsbanen og fik stoppet nedtælling til affyring. (en nedtælling der i øvrigt starede ved 2 minutter)

Hele militærbasen gik i stå og alle majorer, seganter, og admiraler jublede da andemors 3 æg klækkede og de kunne flytte reden.

Da klimakset med anden var overstået var vi nået 20 minutter ind i filmen der ellers skulle vare halvanden time, og vi besluttede os at slukke.

Det var mildest talt meget meget skuffende! En andefamilie!! Jeg troede Lassie redde børn op af brønden, og redde familier fra tvangsauktion, og svømmede over lange distancer. En andefamilie! Dét ville selv Elliott da kunne klare.

Vi anbefaler IKKE Lassies Hjältedåd!

Velkommen til min blog

Hej alle

Velkommen til min nye blog.
Her vil I komme til at læse om min sheltie Elliotts og min hverdag.
Om vores agility træning, dogdancing træning, hverdags hygge og ellers generelt om min store interesse for hunde og sheltier i særdeleshed.

Og ellers kommer I sikkert til at kunne nyde en masse dejlige billeder af Elliott.
Han er registeret i DKK og købt hos Kennel Enghavens, så hans fulde navn er egentlig:
Enghaven's Lucky Destiny Elliott

Men lad os for nemheds skyld nøjes med Elliott :)