Kærlighed til sheltier

Dagen startede som en ufattelig kedelig søndag for både Elliott og jeg. Elliott kunne ikke komme med ud og løbe som han plejer, og det var han så sur over at han stillede sig op foran døren og hylede som en ulv, for at samle flokken igen.

Senere besluttede vi os, på trods af "holdes i ro" løftet til dyrlægen, at tage en lille tur i skoven. Elliott var ved at være ude af sig selv af uafbrændt energi.

Så vi gik ud i Charlottenlund skov, hvor Elliott fik lov at brænde lidt (forsigtigt) krudt af.

Her mødte vi til vores store glæde en dejlig sheltiepige ved navn Dina. Der er næsten ingen sheltier i dette område, så det var rigtig dejligt at møde en!






Elliott fandt det uden tvivl også helt skønt! På trods af at damen var stereliseret, var han helt vildt glad for hende, og de gik rundt og hyggede sig rigtig godt sammen.

Elliott er normalt en meget reserveret hund, både overfor mennesker og dyr. Det tager lang tid for ham at se andre an, og give dem sin tillid. På trods af det, har jeg på det seneste oplevet, at han har en meget bedre "connection" med andre sheltier, end med andre racer. Han elsker at løbe rundt og lege med dem, og føler sig slet ikke usikker. Det er lidt sjovt.

Det har sikkert ikke noget med racen i sig selv at gøre, men derimod at andre sheltier har det samme sind og temperament som ham selv. De farer som regl heller ikke lige op i hovedet på ham, som mange andre hunde ville, og andre sheltier udsender de samme signaler som ham selv.

De så virkelig søde ud sammen, og mit hjerte smelter altså helt når jeg ser sådan et sheltiepar. De havde slet ikke tid til at blive fotograferet, men jeg fik da et par billeder!