Det var den sommer!
Nu er efteråret kommet os i møde, og der er blevet tid til at skrive lidt på bloggen igen.
Der har været nok at se til hele sommeren, så jeg har ikke været god til at opdatere herinde.
Det har været meget stille og roligt hjemme hos os i de sidste par måneder. Allister er jo blevet kørt ind i de daglige rutiner, og nu hvor det vigtigste af hans socicalisering er på plads, er vi gået igang med problemløsningen. Han er nemlig noget at en bisse-hvalp, og dette kommer desværre rigtig meget til udtryk når vi går tur på gaden. Når han bliver det mindste utryg ved noget (En bil, en cykel, en knallert, en kuffert, en rollator - you name it) farer han op og gør helt ustoppeligt. Denne adfærd har desværre ført til nogle uheldige episoder, da folk bliver bange/ sure /irriterede. Det er også langt sværere at få folk til at hilse på Allister for at afmystificere den pågældende ting han er bange for, og gøre ham tryg.
Nogle dage gør han på hele turen, andre dage gør han næsten ikke.
Så dét arbejder vi meget på i øjeblikket.
Udover det er han en lille drømmefyr. Han er virkelig god til at tage kontakt til mig, og holde kontakten. Mange af situationerne kan jeg aflede ham, fordi han er så god at være i kontakt med.
Vi er begyndt på et hvalpehold, som både Allister og jeg er meget glad for. Der træner vi også rigtig meget kontakt og kropssprog, som begge er to meget essentielle ting for Allister og hans træning.
Jeg har ikke gået på hvalpehold med Elliott, så jeg skulle lige vende mig til at der hele tiden kommer en træner og kigger en over ryggen og retter på en. Når man bruger meget tid på hundetræning og adfærd, får man nok lidt den der "kan selv, vil selv" attitude, så det er vigtigt at komme til den slags træning med et åbent sind. God træning for mig ;)
Elliott er startet på Agilityen igen efter en lang sommerpause. Han er lykkelig på banen, og nyder virkelig at komme ud og løbe agility igen. Elliott elsker fart over feltet (apropos felter, dem arbejder vi på), og jeg kan virkelig se at alt den stillestående dogdancing træning har kedet ham.
Endnu en ting hvor Allister og Elliott er totalt modsætninger: Elliott vil bruge benene, Allister vil bruge hovedet! Jeg håber derfor at Allister vil hoppe mere begejstret med på HTM vognen end Elliott har gjort. Mere om det senere.
Min lille sorte slyngel (hvem andre end Allister) har også været i fuld narkose for første gang :( De to øverste hjørnetænder ville bare ikke ud, så der var intet andet for end at sende ham til doktor dyr! Jeg arbejder på min lokale dyreklinik, så jeg gik rundt dernede mens han lå på briksen. Var ellers sikker på at jeg kunne holde ud at se på under hele procedureren, men da der pludselig blev problemer med ilten (tror jeg at det var) og kanylen røg ud af benet på ham, og blodet flød, der smuttede mor altså ud og lavede noget andet!!
Han klarede det dog fint, og var hurtigt oppe på dubberne igen, og kunne gø hele vejen hjem. Så kender man sin Allister :)
Her kommer et par opdaterede billeder af den langbenede teenager:
Nu er efteråret kommet os i møde, og der er blevet tid til at skrive lidt på bloggen igen.
Der har været nok at se til hele sommeren, så jeg har ikke været god til at opdatere herinde.
Det har været meget stille og roligt hjemme hos os i de sidste par måneder. Allister er jo blevet kørt ind i de daglige rutiner, og nu hvor det vigtigste af hans socicalisering er på plads, er vi gået igang med problemløsningen. Han er nemlig noget at en bisse-hvalp, og dette kommer desværre rigtig meget til udtryk når vi går tur på gaden. Når han bliver det mindste utryg ved noget (En bil, en cykel, en knallert, en kuffert, en rollator - you name it) farer han op og gør helt ustoppeligt. Denne adfærd har desværre ført til nogle uheldige episoder, da folk bliver bange/ sure /irriterede. Det er også langt sværere at få folk til at hilse på Allister for at afmystificere den pågældende ting han er bange for, og gøre ham tryg.
Nogle dage gør han på hele turen, andre dage gør han næsten ikke.
Så dét arbejder vi meget på i øjeblikket.
Udover det er han en lille drømmefyr. Han er virkelig god til at tage kontakt til mig, og holde kontakten. Mange af situationerne kan jeg aflede ham, fordi han er så god at være i kontakt med.
Vi er begyndt på et hvalpehold, som både Allister og jeg er meget glad for. Der træner vi også rigtig meget kontakt og kropssprog, som begge er to meget essentielle ting for Allister og hans træning.
Jeg har ikke gået på hvalpehold med Elliott, så jeg skulle lige vende mig til at der hele tiden kommer en træner og kigger en over ryggen og retter på en. Når man bruger meget tid på hundetræning og adfærd, får man nok lidt den der "kan selv, vil selv" attitude, så det er vigtigt at komme til den slags træning med et åbent sind. God træning for mig ;)
Elliott er startet på Agilityen igen efter en lang sommerpause. Han er lykkelig på banen, og nyder virkelig at komme ud og løbe agility igen. Elliott elsker fart over feltet (apropos felter, dem arbejder vi på), og jeg kan virkelig se at alt den stillestående dogdancing træning har kedet ham.
Endnu en ting hvor Allister og Elliott er totalt modsætninger: Elliott vil bruge benene, Allister vil bruge hovedet! Jeg håber derfor at Allister vil hoppe mere begejstret med på HTM vognen end Elliott har gjort. Mere om det senere.
Min lille sorte slyngel (hvem andre end Allister) har også været i fuld narkose for første gang :( De to øverste hjørnetænder ville bare ikke ud, så der var intet andet for end at sende ham til doktor dyr! Jeg arbejder på min lokale dyreklinik, så jeg gik rundt dernede mens han lå på briksen. Var ellers sikker på at jeg kunne holde ud at se på under hele procedureren, men da der pludselig blev problemer med ilten (tror jeg at det var) og kanylen røg ud af benet på ham, og blodet flød, der smuttede mor altså ud og lavede noget andet!!
Han klarede det dog fint, og var hurtigt oppe på dubberne igen, og kunne gø hele vejen hjem. Så kender man sin Allister :)
Her kommer et par opdaterede billeder af den langbenede teenager:
